23948sdkhjf

Suppenørd klar med nyt koncept

Ernæringsekspert, Michelin-kok og supersmager har hjulpet med ny takeaway-restaurant.
I Aarhus har et nyt suppekoncept netop set dagens lys - en takeaway-restaurant med navnet Soup Nerds, som byder på græskar-, løg-, jordskokke- og svampesuppe.

Bag nyheden står Michael Hübertz, der nok har passion og idéer, men ikke nogen egentlig fødevaremæssig baggrund.

- Jeg havde en god idé, og selv om jeg godt kan lide at lave mad, har jeg langt fra de nødvendige kompetencer til at udvikle de meget ambitiøse supper, jeg ønskede at servere. Supper, der både skal være økologiske, kødfri og lokalt baserede, hvilket giver nogle udfordringer i forhold til både smag og økologiregler, beretter Michael Hübertz.

Derfor fik han med hjælp fra organisationen Future Food Innovation sammensat det helt rette hold til at hjælpe sig - et hold bestående af en ernæringsekspert, en Michelin-kok og en supersmager. Uden den hjælp havde det ikke været ikke været muligt for ham at føre idéen ud i livet, konstaterer den nye suppe-entreprenør,

- Baseret på rene råvarer og unikke produkter har vi opbygget et koncept, hvor vi har prøvet at undgå for mange kompromisser. Det har været vigtigt at holde en rød tråd igennem hele projektet – fra råvarer til butiksindretning – og jeg synes, det er lykkedes. Nøgleordene er ordentlighed og kvalitet. Selve produktet har vi testet hele sommeren på diverse festivaller og events, og responsen har været overvældende positiv, fortæller Michael Hübertz.

I Future Food Innovation-projektet deltog som nævnt tre eksperter: Maria Wichmann Mortensen fra VIA University, som har bidraget med viden om næringsindhold og økologiregler. Morten Frølich Rastad, som er kok på Michelin-restauranten Domestic, hjalp med opskriftudviklingen. Og Lisbeth Ankersen, der er supersmager, kemiker og ejer af konsulent-virksomheden InnovaConsult, hjalp med smagsudviklingen.

Future Food Innovation har hovedansvaret for implementering af Vækstforums innovationsindsats på fødevareområdet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062